Mål
Når du har gennemført dette kursus, kan du repræsentere vvs-entrepriser ved byggemøder og planlægge og koordinere informationer vedrørende opstart af byggepladser og byggepladsers indretning.
Indhold
Opstart af byggepladser:
Her arbejder du med de procedurer, der ligger forud for igangsætning af vvs-entrepriserne på byggepladserne, eksempelvis kvalitetssikrende procedurer, vurdering af tidsplaner, fastsættelse af bemandingsplaner og materialeleveringsplaner, ligesom du deltager i opstartsmøder.
Entreprisestyring:
Under gennemførelsen af vvs-entrepriser udfører du administrative og koordinerende opgaver som tidsplanlægning, ressourcestyring og logistik med henblik på at sikre kvaliteten i vvs-entrepriser. Herudover koordinerer du informationer af betydning for vvs-entrepriser om byggepladser indretning og regler, herunder blandt andet forhold vedrørende velfærdsforanstaltninger, adgangsforhold, materialer, affald og vinterforanstaltninger.
Byggemøder:
I forbindelse med løsning af vvs-opgaver på byggepladser repræsenterer du vvs-entreprisen på byggemøder, herunder forbereder du indlæg, fremfører vurderinger og gennemfører beslutninger om emner, der vedrører vvs-entrepriser.
Målgruppe
Uddannelsen er for personer med kvalifikationer svarende til erhvervsuddannelsen inden for vvs eller nært beslægtede uddannelsesområder, og som har eller ønsker beskæftigelse med planlægnings- og koordineringsopgaver af vvs-entrepriser på byggepladser.
Varighed
3 dage
Betaling
116,- pr. kursist pr. dag
For ledige er der ingen brugerbetaling.
Tilmelding
Se praktiske oplysninger
For yderligere information kontakt Søren Christensen på tlf. 2526 6410